Lauseniana

PROMENADEORKESTRET LAUSENIANA

...også kendt som Slyngelorkestret

Promenadeorkestret Lauseniana, som også er kendt som Slyngelorkestret, har i mere end 50 år stået for at sprede musikglæde. Orkestret er kendt for sine store nytårskoncerter, der spilles hvert år i januar måned, med omkring 1500 publikummer til flere af koncerterne. Du kan se, hvor og hvornår orkestret spiller her.

Aflysning af Nytårskoncerter

Myndighedernes nye restriktioner, som er gældende frem til og med den 16. januar 2022, gør at alle koncerter i perioden er aflyst.

Orkestret henviser til koncertarrangørerne.

Nytårskoncerter 2022

Slynglerne vender tilbage med de traditionsfulde nytårskoncerter i januar 2022. Promenadeorkestret LAUSENIANA har siden sin begyndelse i 1963 stået for, at nytåret blev skudt godt i gang, og den tradition tager orkestret nu op igen med en række koncerter fuld af orkestrets livsbekræftende musik.


Ved nytårskoncerterne i januar 2022 har slynglerne fonøjelsen af at præsentere sopranen Sibylle Glosted som solist. Hun er uddannet i klassisk sang på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2013 og senere som operasangerinde Operahögskolan i Stockholm i 2016.

Solist Sibylle Glosted

Sibylle har et stort koncertrepertoire og har optrådt i både ind og udland. En af hendes største koncerter og roller har været elverkongens datter i Niels W. Gades ballade Elverskud opført i Konservatoriets Koncertsal i København 2017, akkompagneret af Copenhagen Phil under ledelse af den danske dirigent Michael Bojesen.


Sibylle var Årets Unge Operatalent på Copenhagen Opera Festival i 2017 og samme år modtog hun den prestigefulde pris Årets Reumert Talentpris for sin optræden som Ofelia i Hamlet in Absentia.


I 2018 spillede hun med i Andrew Lloyd Webbers musical -"The Phantom of the Opera" på Det Ny Teater i København. Her modtog hun flotte anmeldelser for sin hovedrolle som Christine Daaé - en rolle hun sang hele 96 gange.

Anmeldelser af nytårskoncerterne januar 2020

Slyngelorkestrets nytårkoncerter i januar 2020, hvor Julie MeeRa Albertsen og Jonathan Koppel var solister, har fået rigtigt fine anmeldelser.


Festligt, varieret og velspillet

Nytårskoncert nummer 43 med Slynglerne tog publikum med storm

- Herning Folkeblad 13/1-2020

Slyngelorkestret skød nytåret ind

For øjnene og ørene af 1700 musikglade mennesker lørdag - og i omegnen af det samme antal søndag - brillierede Promenadeorkestret Lauseniana, også kendt som Syngelorkestret, med diverse veludførte klassiske melodier, der igen og igen fik den opstemte sals hænder til at bryde ud i højlydte klapsalver.

- Vejle Amts Folkeblad 6/1-2020

Særdeles velspillet, underholdende og sjov Nytårskoncert med Slyngelorkestret

Musikken var - udover at være velspillet - også underholdende og det var rigtigt dejligt med en konferencier, der sprudlede af humor og en stor stab musikere, der kunne kunsten at bære deres musikglæde ud i en fyldt koncertsal i Sønderborg

- Sønderborg NYT 18/1-2019

Førsteelsker i duet med lady in red

Der er fest og farver til nytårskoncerterne i Harreslev - som altid. Ellers ville koncertene jo næppe være udsolgt år efter år.

- Flensborg Avis 21/1-2019